Denne hjemmeside giver dig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en række af de mange monumenter, statuer og mindesmærker, der findes rundt om i København, i parker, på pladser, på gader og i stræder.
Her kan du finde Københavns Kommunes monumenter, fra Den lille havfrue til Niels Juel, fra Dragespringvandet på Rådhuspladsen til springvandsskulpturen "Huset, der regner" på Sankt Hans Torv. Gå på opdagelse i mangfoldigheden eller find ved systematisk søgning lige netop det monument, du har brug for at vide mere om.
Finder du ikke det monument, du søger efter, kan årsagen være, at det ikke ejes eller forvaltes af Københavns Kommune, men af staten eller private. Nogle af de statslige monumenter kan findes på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside www.ses.dk.
Du finder konkrete oplysninger og små anekdoter om de enkelte værker, som desuden er formidlet gennem korte beskrivelser og fotos. Vil du vide mere, så send en e-mail og spørg løs. Vi vil gøre vort bedste for at mætte din nysgerrighed.
P.S. Som ansvarlig for monumenternes vedligeholdelse ville jeg være taknemmelig for oplysninger om hærværk og graffiti på både monumenter og sokler.
God fornøjelse!
Tekst: Jens Peter Munk Fotos: Martin N. Henningsen & Jens Peter Munk