Header menu

Annonceringsportal

Forside

Tilladelse til udførelse af 2 forundersøgelsesboringer for ATES anlæg

Officiel titel Tilladelse til udførelse af 2 forundersøgelsesboringer for muligheden for ATES anlæg ved Marmormolen
Bydele Østerbro
Emneord Boringstilladelse
Introtekst AP Pension ønsker at undersøge muligheden for at etablere et grundvandsvarmelageringsanlæg (ATES) i forbindelse med deres kontorbyggeri ved Marmormolen 1.
Beskrivelse Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. vandforsyningslovens §§ 75 og 77. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 29. august 2022.   Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår. Hvem kan klage? Det er fastlagt i vandforsyningslovens § 80, hvem der er klageberettiget. Det fremgår af lovens § 80, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover kan Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet Tænk klage, jf. lovens § 80, stk. 2.  

Opsættende virkning
Hvis udnyttelsen af tilladelsen forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb, jf. vandforsyningslovens § 78, stk. 3. Påklages tilladelsen før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet under behandling af klagesagen afgøre andet, jf. vandforsyningslovens § 78, stk. 3 og 4.  

Søgsmål

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse af afgørelsen, jf. vandforsyningsloven § 81, stk. 1.
 

Referencer og forudsætninger
Følgende har indgået i Område for Miljø og Bylivs behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/      ?Marrmormolen. Annsøgning om tilladelse til etablering af to A-boringer og udledning af oppumpet grundvand til havnen?, fra Rambøll A/S, dateret 8/4-2022 /2/     ?Afgørelse vedr. etablering af dybdeboringer og ATES anlæg beliggende Marmormolen, Nordhavn.? fremsendt af Københavns Kommune d. 17/6-2022 /3/ mail af 26. juni 2022 og 4. juli 2022 om risikovurdering fra Rambøll.  

Projektet
AP Pension ønsker at etablere 2 stk. op til 140 m dybe A-boringer. Boringerne skal fungere som forundersøgelsesboringer til undersøgelse af mulighederne for etablering af et ATES-anlæg i forbindelse med nyt byggeri på Marmormolen. Boringerne etableres, så de efterfølgende vil kunne indgå som produktionsboringer i et ATES-anlæg sammen med to produktionsboringer, der etableres i den nordlige del af grunden. I forbindelse med forundersøgelserne skal der udføres pumpeforsøg for at klarlægge de hydrogeologiske forhold og muligheden for at etablere et grundvandsbaseret energianlæg.   Da grundvandssænkningen er opstartet gennemføres et mindre pumpeforsøg på 1 dag, mens grundvandssænkningen står på, for at afklare boringen ydelse. Når grundvandssænkningen er stoppet, gennemføres en prøvepumpning på op til 7 dage for at følge påvirkningen af vandspejlet under grundvandssænkningen.  
Område for Miljø og Byliv vurderer, at med de angivne vilkår i tilladelsen kan boringerne udføres uden uacceptable risici for miljøet og de omkringliggende arealer.   Hvis der er spørgsmål til sagen, er I velkommen til at kontakte Jord og grundvand på grundvand@kk.dk.
AfgørelserTilladelse
Publiceret 2022-08-01 15:37:00
Publiceret indtil 2022-08-29
Sgsnr. 2022-0137477
Ansvarlig KØBENHAVNS KOMMUNE, Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Område for Miljø og Byliv, Jord og Grundvand