Trafiklegepladsen i Fælledparken
Adresse
Gunnar Nu Hansens Plads 10
2100 København Ø
Åbningstider
Vintersæson (fra uge 42 til og med uge 17):
Mandag-torsdag kl. 9-16.30
Fredag kl. 9-16
Sommersæson (fra uge 18 til og med uge 41)
Mandag-fredag kl. 9-17.
Endvidere åbent lørdag-søndag kl. 10-17 i uge 24, 26, 28, 30, 32 og 34
Bemærk: Cyklerne skal afleveres 30 minutter før den oplyste lukketid.
Booking information
Telefontid: Booking mandag mellem klokken 10.00 og 12.00 på tlf. 3050 1405
Bookingmuligheder for institutioner:
Trafiklegepladsen er forbeholdt Københavns Kommunes skoler og institutioner fra marts til oktober
Skoler og institutioner fra omegnskommunerne (herunder Frederiksberg) kan altså kun booke tider i månederne november, december, januar og februar
Vi tilbyder cykelleg og lån af cykler til daginstitutionsbørn fra 3-6 år og skoler fra 0. til 1. klasse.
Legepladsen kan bookes til tider 09.30-11.00 eller 11.30- 13.00 (dog ikke i skoleferier)
Legepladsen kan desværre ikke bookes af private fx til fødselsdage
Grupper på skateboard, rulleskøjter og løbehjul henvises til Skateboardbanen eller Løbehjulsbanen i Fælledparken
Praktisk info
- Der forefindes toilet
- Læs mere på legepladsens facebookside
- Legepladsen har pædagogisk personale
Lidt om legepladsen
Trafiklegepladsen er en offentlig legeplads med leg og læring i centrum. Fokus er på cykelkultur i tråd med Københavns ønske om at være verdens bedste cykelby. Cykel- og trafiksikkerhedstræning foregår i en trafikby i børnestørrelse, hvor børn kan lære at færdes i trafikken under trygge rammer. Legepladsen er bemandet, og i åbningstiden kan børnene låne små cykler (hvis de er under 130 cm.) eller løbecykler.
Børnene er også velkomne til at køre på deres egne cykler.
Trafikbyen er indrettet med små veje, der snor sig ind og ud mellem plæner, buske og træer. Alt på de små øve-veje er formindsket, så de passer til børnenes perspektiv - her er både små lyssignaler, mini-skilte, kørebaner, vejstriber, fortove, fodgængerfelter, cykelstier, benzintank og meget mere.
For mindre børn er der en lille, indhegnet trafikbane, hvor de små kan låne trehjulede cykler.
I den anden ende af trafiklegepladsen er der en klassisk legeplads med gynger, klatrenet og en stor sandkasse med skovle, spande, plasticbiler og sandmøller.
Medbragt mad kan spises ved borde og bænke og under halvtaget.
Trafiklegepladsen er indhegnet, men har adgang døgnet og året rundt. Så både om aftenen og i weekenden er børn og forældre også velkomne til at bruge stedet
Institutioner, skoler (0. og 1. klassetrin) og alle private grupper skal af hensyn til legepladsens kapacitet bestille tid i forvejen - se bookinginformationer ovenfor
Der forefindes puslebord på legepladsen
Stemningsbilleder
Klik på billederne for at gøre dem større. Herefter kan du skifte mellem billederne med piletasterne.
Her ligger legepladsen
Smiley'en midt på kortet viser, hvor legepladsen ligger. Vil du se flere legepladser i området, så tjek kortet ud på forsiden, der har alle legepladserne i byen.
Legeplads med pædagogisk personale
Legeplads uden personale