Legepladsen på Højdevej

Adresse

Højdevej/Kirkegårdsvej
2300 København S

Praktisk info

  • Legepladsen har ikke pædagogisk personale
  • Legepladsen er istandsat i 2008

Lidt om legepladsen

Hyggelig og velbeliggende legeplads i naturtræ. Legepladsen er for små og lidt større børn og er anlagt i et grønt haveanlæg omgivet af klassiske, københavnske etageejendomme.

Legepladsen er udformet som en stor, sammenhængende forhindringsbane, der løber gennem en sandkasse og hen over haveanlæggets underjordiske bunkers.

- klatreborg med bred rutsjebane og klatrereb til mini-rapelling
- balanceredskaber som bomme, stubbe og heller
- stor sandkasse med stubbe til sandkager og balancelege og med palisadekanter, som man kan balancere på

Der er flere bænke og borde og også en sidde- og legetrappe, hvor man kan nyde solen på gode dage. Legepladsen er fint afskærmet med buske og træer.

I haveanlægget er der solplæner, træer og stier, som også byder på smukke rosenbede og muligheden for at tage et hvil på en Københavnerbænk.

Legepladsens målgruppe er små børn, men balancebanen byder også på gode legemuligheder for de lidt større børn.

Stemningsbilleder

Klik på billederne for at gøre dem større. Herefter kan du skifte mellem billederne med piletasterne.

Her ligger legepladsen

Smiley'en midt på kortet viser, hvor legepladsen ligger. Vil du se flere legepladser i området, kan du zoome ud på kortet og få flere smiley'er frem.


Legeplads med pædagogisk personale Legeplads med pædagogisk personale  
Legeplads uden personale Legeplads uden personale