Legepladsen på Hulgårds Plads
Adresse
Hulgårds Plads 6
2400 København NV
Telefon: 38 19 79 16
Åbningstider
Vintersæson:
Mandag-fredag kl. 9-17
Fra uge 1 - uge 8:
Lørdag-søndag kl. 10-17
Sommersæson (fra uge 22-34):
Mandag-fredag kl. 9-17
Lørdag-søndag kl. 10-17
Booking information
Praktisk info
- Der forefindes toilet
- Læs mere på legepladsens facebookside
- Legepladsen har pædagogisk personale
- Der forefindes boldbane
- Legepladsen er istandsat i 2011
Lidt om legepladsen
Legepladsen på Hulgårds Plads er en populær, grøn oase i Københavns nordvestkvarter. Pladsen ligger fint afskærmet fra den omliggende trafik med mange høje træer og masser af beplantning.
Legepladsen er bemandet med pædagogisk personale. Alle tilbud ude og inde er til fri afbenyttelse. Det er også muligt at spise sin madpakke indendørs i regnvejr og koldt vejr.
Legepladsen er delt i to: en helt indhegnet legegård for de mindste, og et stort, afvekslende legeområde for de større børn.
Den hyggelige, lukkede legegård for de mindste har sandkasse, rutschebane og småbørnslegetøj til udendørs brug.
På det store legeområde er der en bevokset høj med underjordisk tunnel. Der er multiboldbane, opmalet trafiklegeplads, sandkasse med sandlegetøj, legehuse, bordtennis, gynger, bålplads og masser af store træer der giver skygge på varme sommerdage.
Soppesøen fyldes med vand på udvalgte dage i sommerhalvåret. Husk at man skal have ble eller badetøj på, når man bader i soppesøen.
Børnene kan låne cykler, mooncars, tennisnet, ketchere og bolde. Indendørs er der indrettet legestuer med dukkehuse, spil, computere, syværksted og malegrej.
Legepladsen ligger i tilknytning til den nye Nordvestparken, der er anlagt på et tidligere busremiseområde. Nogle af legepladsens børn har bidraget med de digte, der er nedfældet i stierne i den nye park.
Legepladsen på Hulgårds Plads har blandt andet en rund boldbane til volley, basket, fodbold og tennis. Der er også en udfordrende cykelbane og et sjovt abeanlæg med træpæle og stubbe.
Der forefindes puslebord på legepladsen
Stemningsbilleder
Klik på billederne for at gøre dem større. Herefter kan du skifte mellem billederne med piletasterne.
Her ligger legepladsen
Smiley'en midt på kortet viser, hvor legepladsen ligger. Vil du se flere legepladser i området, så tjek kortet ud på forsiden, der har alle legepladserne i byen.
Legeplads med pædagogisk personale
Legeplads uden personale