Monumenter og kunst i byen

Forside

Monumenter og kunst i byen

Grønlandsmonumentet

Grønlandsmonumentet

Kunstner(e): Svend Rathsack

Datering: 1931-38

Type: Figurgrupper, Statue

Materialer: Blå rønnegranit, rød, bornholmsk granit

Mål: Gruppen mod Amager ca. 188 x 161 x 93 cm. Figuren i midten 409 x 540 x 140 cm. Gruppen mod Centrum 197 x 88 x 161 cm

Billeder

Beskrivelse

Gruppen til venstre forestiller to kvinder, der hhv. flænser en sæl og renser en torsk. I midten står fangeren med sin kajak, hvorpå ligger en oppustet svineblære, og gruppen til højre viser to kvinder. Den ene holder udkig, den anden fanger små laksefisk, kaldet angmagsætter, der i yngletiden kommer så tæt på kysten, at de kan fanges med håndnet.

Rathsack besøgte Grønland i seks uger i 1931. Her modellerede han fem eskimohoveder i Umanak og Upernavik. Samme år udførte han den første skitse til monumentet. I 1934 stod midterfiguren færdig, mesterligt udhugget i et stykke af Thorvald Petersen. Sidegrupperne var færdige i gips i 1935 og stod færdige i granit i 1938 på Christianshavns Torv.

Fakta

Ejer:
Københavns Kommune

Giver:
Fonden til kunstneriske Formaals Fremme

Forarbejder:
Skitse til monumentet. 1931. Plastelina. Udstillet på Grønlandsudstillingen, februar 1932. Ejer ukendt
Fanger med kajak. Gips. Ejer ukendt
Hoved af en fangstmand. 1931. Studie. Bronze. H. 17 cm. Betegnet: "31 SR [monogram] Umanak". Statens Museum for Kunst, Inv.nr. KMS5864
Fangstmand. (1931). Statuette. Bronze. H. 17 cm. Betegnet: "SR [sammenskrevet monogram] Umanak". Horsens Kunstmuseum, inv.nr. 118.
Hoved af grønlandsk fangstmand, med hætte. 1931. Studie. Brændtler. H. 19 cm. Betegnet: "Umanak SR [monogram] 31". Statens Museum for Kunst, inv.nr. 6035
Grønlænderinde. Hoved. 1931. Studie. Bronze. H. 17 cm. Betegnet på halsen: ”Umanak. SR [monogram] 31. Kunstmuseet Trapholt, inv.nr. 1984-157
Hoved af en grønlandsk kvinde. Studie. 1931. Brændtler. H. 21 cm. Begegnet: "Umanak SR [monogram] 31". Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS6036
Gruppe med kvinder, der flænser sæl og renser torsk. Gips. Originalmodel? Ejer ukendt
Gruppe med kvinder ved angmagsætfangst. Gips. Originalmodel? Ejer ukendt
Siddende grønlænderinde (Martha). (1932). Patineret bronze. H. 55 cm. Tidl. Hrs. C.L. David. Jimmy Bauerles kunsthandel i Bredgade. Bruun Rasmussen, auktion 865/860, 8.6.2016. Bruun Rasmussen, auktion 1633/501, 16.8.2016
Gipsmodel (originalmodel?) Ejer ukendt

Placering

Adresse:
Christianshavns Torv

Litteratur

Anbefalet litteratur:
Leo Swane: Svend Rathsack, Vor Tids Kunst 17, København 1934, 44-47. Monumenter Mindesmærker og Statuer i København Frederiksberg og Gjentofte, København 1944, 8. Erik Zahle: Svend Rathsack II: 1920-1941, Kunstmuseets Aarsskrift 1944-45, 30-41, 60. Hovedstadens monumenter mindetavler museer. En vejviser, København 1962, 15. Bent Zinglersen: Københavnske monumenter og mindesmærker, København 1974, 42. Henrik Bramsen i: Dansk Kunsthistorie, 5, København 1975, 123-24. Claus M. Smidt i: København før og nu – og aldrig. En billedkavalkade om København inden for voldene og søerne, Bind 7: Christianshavn, København 1989, p. 123. Jens Peter Munk: Bronze & granit. Monumenter i Københavns Kommune, København 2005, 88-93. Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, København 2010, 424. Mette Haakonsen: The new chosen ones i: Power Memory People. Memorials of today, KØS 2014, 46-47. Lene Bøgh Rønberg: The new chosen ones and new communities i: Power Memory People. Memorials of today, KØS 2014, 65.

Vi har flere litteraturhenvisninger om dette monument, kontakt os hvis du er interesseret