Annonceringsportal
Afgørelse om at oplag af NORM-affald beliggende Kraftværksvej 37, København S ikke er VVM-pligtigt
Officiel titel | Afgørelse om at oplag af NORM-affald beliggende Kraftværksvej 37, København S ikke er VVM-pligtigt |
Bydele | Amager Øst |
Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
Introtekst | Teknik- og Miljøforvaltningen har den 18. okt. 2023 modtaget en VVM ansøgning fra HOFOR Fjernvarme P/S om midlertidigt oplag af NORM affald beliggende Kraftværksvej 37, København S, matrikel nr. 553, 554 Amagerbros Kvarter, København. Ansøgningen er indsendt iht. miljøvurderingsloven bilag 2 punkt 3h) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1). Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at den midlertidige opbevaring ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er VVM-pligtigt. |
Beskrivelse | Projektet er midlertidigt oplag af NORM-affald. Norm-affaldet vil oplagres i 4 stk. 10-fods containere på et afspærret område på Amagerværket. NORM-affaldet består af bl.a. grus, slam og filterelementer, som stammer fra oprensning af boringer i 2015 og drift på det geotermiske demonstrationsanlæg på Amagerværket. Der genereres i øjeblikket ikke mere NORM affald, da Energistyrelsen har godkendt en stilstand på anlægget indtil den 19. februar 2024. Det opbevarede affald er på ca. 500 kg. NORM-affaldet har stået på nuværende lokation siden 2015/2016. Der foreligger tilladelse fra SIS (Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse) til opbevaring af NORM-affaldet. Se bilag til ansøgningsmaterialet. Det fremgår af notat fra Miljøstyrelsen, at det vurderes, at depoter for radioaktivt affald, der planlægges til kun at vare i maks. 10 år, er VVM screeningspligtige. Se bilag til ansøgningsmaterialet. Mulighed for permanent bortskaffelse afsøges løbende. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen. |
Afgørelser | Afgørelse |
Supplerende | Ansøgning |
Publiceret | 2023-11-23 13:18:00 |
Publiceret indtil | 2023-12-21 |
Sgsnr. | 2023-0422582 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden virksomheder og VVM |