Annonceringsportal
Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §27, stk. 2 til marinarkæologiske forundersøgelser ved Prøvestensbroen
Officiel titel | Metroselskabet, M5, Marinarkæologiske undersøgelser ved Prøvestensbroen - Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §27, stk. 2 til forstyrrelse af forurenet sediment |
Bydele | Amager Øst |
Emneord | Andet |
Introtekst | I henhold til Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11/10/2024, § 27, stk. 2, meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og Natur (herefter Vand og Natur) hermed tilladelse til at påvirke forurenet sediment i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser i Øresund forud for etablering af M5. |
Beskrivelse | Metroselskabet
I/S har den 13. februar 2025 ansøgt om tilladelse til
at forstyrre sedimentet i Øresund i forbindelse med marinarkæologiske
forundersøgelser forud for etablering af ny metrolinje, M5 fra Københavns Hovedbanegård,
over Amager og videre til Refshaleøen, med kontrol- og vedligeholdelsescenter
(KVL) på Prøvestenen. Som en del af projektet er der planlagt en permanent opfyldning af et nuværende vandområde i Københavns Havns søområde, syd for Prøvestensbroen. Forud for opfyldningsarbejdet skal Metroselskabet udføre marinarkæologiske undersøgelser af området, hvor det undersøges, hvorvidt der er fortidsminder af væsentlig karakter, der efterfølgende skal håndteres i området. Undersøgelserne ønskes udført af Vikingeskibsmuseet i april-maj 2025, og forventes at vare ca. 14 dage. Metoden for undersøgelserne er at gennemføre ca. 150 karteringsprøver med håndholdt bor, 4 cm i diameter, som føres af en dykker. Boret føres gennem havbundssedimentet ned til fast bund for at kortlægge postglaciale terræn. Dernæst udføres 20-30 sugehuller med mekanisk sug på ca. 1m x 1m x 1m. Indsamlet materiale (typisk flint) indsamles i et net og føres til overfladen op i følgebåden. Størstedelen af det opsugede sediment bundfælder i hullet igen, og de finere partikler kan spredes op til 5-7 meter fra huller. Suges drives af en mindre Honda WX20T pumpe, der afgiver 91 dB ved max. Kraft. Pumpen står dog på følgebåden, og støjer således ikke under vandet. Under vandet er der kun en susen fra vandets løb gennem slangerne. |
Afgørelser | Metroselskabet, M5, Marinarkæologiske undersøgelser ved Prøvestensbroen - Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §27, stk 2 til forstyrrelse af forurenet sediment |
Publiceret | 2025-04-28 14:44:00 |
Publiceret indtil | 2025-05-26 |
Sgsnr. | 2025-0063001 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Miljø og Byliv, Vand og Natur |