Annonceringsportal
VVM-tilladelse til etablering og drift af spildevandsprojekt Spangen
| Officiel titel | VVM-tilladelse til etablering og drift af spildevandsprojekt Spangen |
| Bydele | Vanløse |
| Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
| Introtekst | Københavns Kommune, Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen, Virksomheder og VVM meddeler hermed VVM-tilladelse til etablering og drift af Spildevandsprojekt Spangen |
| Beskrivelse | HOFOR A/S har den 19. april 2024 ansøgt Københavns Kommune om,
at et konkret projekt om etablering og drift af spildevandsprojekt
Spangen som helhed skulle undergå en miljøkonsekvensvurdering (§18
i miljøvurderingsloven af 03.01.2023). Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har den 27.04.2026 besluttet at godkende miljøkonsekvensrapport og §25-tilladelse for Spildevandsprojekt Spangen (Endelig godkendelse af miljøkonsekvensvurdering for spildevandsprojekt Spangen, Brønshøj-Husum | Københavns Kommune). På baggrund af den politiske beslutning og en gennemført miljøvurderingsproces kan Københavns Kommune hermed meddele tilladelse til etablering og drift af spildevandsprojekt Spangen i overensstemmelse med den udarbejdede miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensrapporten redegør for projektets direkte, indirekte og kumulative miljøpåvirkninger og konkluderer, at anlæg og drift ? med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ? ikke forventes at medføre væsentlige negative miljøpåvirkninger. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. miljø- vurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tids punktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klage- portalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndig hed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen. |
| Afgørelser | VVM-tilladelse |
| Supplerende | Hvidbog |
| Publiceret | 2026-04-29 15:30:00 |
| Publiceret indtil | 2026-05-27 |
| Sgsnr. | 2024-0149372 |
| Ansvarlig | Virksomheder og VVM. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen |

