Header menu

Annonceringsportal

Forside

Tilladelse til anvendelse af Hydraul-EZ i Hans Tavsens Gade

Officiel titel § 19 tilladelse til anvendelse af Hydraul-Ez ved etablering af vandledning i Hans Tavsens Gade
Bydele Nørrebro
Emneord Andet
Introtekst HOFOR Vand København A/S har den 15. juli 2022 ansøgt om tilladelse til brug af produktet HYDRAUL-EZ® ved udførelse af styret underboring i Hans Tavsensgade.
Beskrivelse Baggrund I forbindelse med et klimatilpasningsprojekt skal HOFOR Vand i Hans Tavsensgades vejareal, matr. 7000bø, og del af 7000ah Udenbys Klædebo Kvarter, København udføre en styret underboring, hvor der til dette ønskes anvendt 200 kg af et tunneleringssmøremiddel ?Hydraul-EZ? (Bentonit produkt).   Der skal bores en ny ø110 vandledning på cirka 600 meter.   Boremudderet benyttes til opretholdelse af overtryk i pilotboringen og den efterfølgende reaming. Boremudderet benyttes til transport af væk-boret materiale (cuttings) til overfladen, hvor cuttings kan opsamles sammen med boremudderet. Boremudderet benyttes desuden til at holde selve borehullet stabilt frem til, at der trækkes vandrør.   Sammensætningen af boremudder tilpasses løbende de aktuelle geotekniske forhold, således der siver et minimum af boremudder ud i den omkringliggende jord.

Område for Miljø og Bylivs konklusion
På baggrund af de oplysninger Område for Miljø og Byliv har haft til rådighed om produktets indholdsstoffer og urenheder samt kendskab til projektet, er det vurderet, at produktet må anvendes som angivet i ansøgningen.    Produktet skal opbevares i lukket beholder, og håndteres så der er mindst risiko for kontakt med mennesker og miljøet.   Område for Miljø og Byliv vurderer, at der kan meddeles tilladelse til brugen af Hydraul-EZ med de krav til opbevaring og rapportering der fremgår af vilkårene.

Partshøring
Tilladelsen har været i partshøring i 14 dage hos HOFOR og NCC.  

Klageadgang
Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale klageportal senest den 25. august 2021.   Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår.   Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen.   Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens § 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning.  

Søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.
  Tilladelsen annonceres på ?Annonceringsportalen? for Københavns Kommune.   Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Jord og Grundvand på e-mail grundvand@kk.dk
AfgørelserTilladelse
Publiceret 2022-07-27 10:26:00
Publiceret indtil 2022-08-24
Sgsnr. 2022-0234623
Ansvarlig Jord og Grundvand, Område for Miljø og Byliv, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune