Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om at etablering af nødstrømsanlæg tilknyttet renseanlæg Lynetten ikke er VVM-pligtigt

Officiel titel Afgørelse om at etablering af nødstrømsanlæg tilknyttet renseanlæg Lynetten beliggende Refshalevej 250, Kbh. ikke er VVM-pligtigt
Bydele Indre By
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Forvaltningen har den 26. juni 2022 modtaget en VVM-ansøgning fra Biofos A/S om etablering af nødstrømanlæg i tilknytning til renseanlæg Lynetten beliggende matr. nr. 577, Christianshavns Kvarter, København. Forvaltningen vurderer , at den samlede påvirkning fra anlægget ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt og dermed ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering og tilladelse.
Beskrivelse
Projektet vil betyde, at der anlægges et nødstrømsanlæg i tilknytning til rensningsanlæg Lynetten med henblik på, at der kan opretholdes strøm til vitale processer på renseanlægget, i tilfælde af strømudfald.

I projektet etableres 4 stk. 20 fods containere, som placeres udenfor på en betonplade ved siden af eksisterende lagerbygning på Renseanlæg Lynetten, se ansøgningsmateriale. Hver container indeholder et generatoranlæg. Dvs. totalt 4 generatoranlæg. Den samlede effekt vil være <5 MW.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51.

Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet
supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/ .

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/  under klagevejledning.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2022-08-17 18:17:00
Publiceret indtil 2022-09-14
Sgsnr. 2022-0242239
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, DPM, enheden Vand og VVM