Header menu

Annonceringsportal

Forside

Udledningstilladelse for oppumpet grundvand fra Havneholmen 2 til Tømmergraven

Officiel titel Tidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grundvand fra Havneholmen 2 til Tømmergraven, Københavns Havn
Bydele Vesterbro - Kongens Enghave
Emneord Udledningstilladelse
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Miljø og Byliv, Vand og Natur meddeler hermed tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af vand til kanal ved Tømmergraven i Københavns Havn i forbindelse med grundvandssænkning ved byggeri af CPH Pulse på Havneholmen 2
Beskrivelse Hasbo Drilling & Water Engineering A/S har den 3. november 2023 på vegne af Skanska A/S ansøgt om tilladelse til udledning af 175.680 m3 grundvand til Tømmergraven i Københavns Havn fra grundvandssænkning i forbindelse med byggeri af CPH Pulse på Havneholmen 2.

I forbindelse med erhvervsbyggeriet CPH Pulse på Havneholmen 2, har Hasbo Drilling & Water Engineering A/S ansøgt om tilladelse til udledning til Tømmergraven af overskydende grundvand, der ikke kan reinfiltreres.

Skanska A/S skal etablere et flerbrugerhus (kontorbyggeri), CPH Pulse på Havneholmen 2-4. Der skal i den forbindelse udgraves til to kælderniveauer. Grundvandet står i ca. kote 0 m (DVR90), hvorfor der er behov for at grundvandssænke for at undgå grundbrud. Grundvandssænkningen forventes at løbe i 12 måneder med to faser. Den første fase på 3 måneder og den anden fase i 9 måneder. Hasbo A/S har i forbindelse med ansøgning om bortledningstilladelsen angivet, at der skal bortledes maksimalt 240.240 m3 grundvand i fase 1 og maksimalt 460.320 m3 i fase 2.

Udledningstilladelsen omfatter udelukkende vand fra fase 2.Hasbo A/S har oplyst, at der i forbindelse med fase 1 blev infiltreret meget tæt på 100 % af det bortledte grundvand. I forbindelse med fase 2 har det vist sig, at infiltrationsboringerne ikke helt kan opretholde samme kapacitet, og der er derfor behov for i perioder at kunne lede en større andel af vandet til kloak eller havn. På baggrund af de hidtidige analyseresultater for grundvandsprøverne har Hasbo A/S ansøgt om at supplere den tidligere meddelte tilslutningstilladelse med en udledningstilladelse til Tømmergraven. Hasbo har ansøgt om udledning af max. 175.680 m3 med et forventet flow på 20-30 m3/time. 

Hasbo A/S har oplyst, at udledningen vil foregå via egen ledning/rørføring fra byggepladsen ned til udledningspunktet ved Skibbroen 50.
 

Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Miljø og Byliv har den 9. august 2023 meddelt tilladelse til bortledning og infiltration af 700.560 m3 grundvand. TMF/OMB har desuden meddelt tilslutningstilladelse for afledning af op til 98.200 m3 overskydende grundvand til kloak.


AfgørelserTidsbegrænset tilladelse til udledning af oppumpet grund-vand fra Havneholmen 2 til Tømmergraven, Københavns Havn
Publiceret 2024-07-11 23:52:00
Publiceret indtil 2024-08-08
Sgsnr. 2023-0432683
Ansvarlig Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Område for Miljø og Byliv, Vand og Natur