Annonceringsportal
Afgørelse om at kunstgræsbane på Vanløse Stadion, beliggende Klitmøllervej 20, Vanløse ikke er VVM-pligtig
Officiel titel | Afgørelse om at kunstgræsbane på Vanløse Stadion beliggende Klitmøllervej 20, Vanløse ikke er VVM-pligtig |
Bydele | Vanløse |
Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
Introtekst | Københavns Kommune har den 28. juni 2024 modtaget en VVM-ansøgning fra Byggeri København, om etablering og drift af en kunstgræsbane på Vanløse Stadion beliggende Klitmøllervej 20, Vanløse. Virksomheder og VVM vurderer, at ændringerne ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er VVM-pligtigt. |
Beskrivelse | Med det tilrettede projekt etableres støjafskærmning omkring kunstgræsbanen så de vejledende grænseværdier for støj som kan overholdes. Se støjudbredelseskort i ansøgningsmaterialet, bilag 9. Der etableres støjskærm rundt om anlægget for at reducere støjbidraget fra anlægget til naboerne. På den nordlige side bliver støjskærmen 6 m høj og 93 m lang. Den sluttes til eksisterende bebyggelse/kommende støjskærme i begge ender. Det forventes at den eksisterende grønne beplantning efter noget tid vil dække støjskærmen på denne strækning, se eventuelt visualisering i ansøgningsmaterialets bilag 9. På den sydlige side bliver støjskærmen også 6 m høj og 91 m lang. Den sluttes også til eksisterende bebyggelse/kommende støjskærmen i begge ender. På den østlige langside etableres støjskærmen ved at sætte bagbeklædning på tilskuerpladserne, hvilket medfører en ca. 6 m høj støjskærm og hullet i tribunen lukkes også med støjskærm på op til 5 m. I det nordøstlige hjørne ved skaterbanen etableres støjskærmen af støjabsorberende materiale for at undgå støjreflektion og uhensigtsmæssige støjforhold. Højden af støjskærmen på den østlige langside bliver også 5-6 m og længden bliver 105 m. Støjskærmen sluttes til de øvrige støjskærme i hjørnerne. Mod vest er stadionbanens tribune beliggende og jf. støjberegninger og placering ift. nærliggende boliger fungerer tribunen som støjafskærmning mod vest, hvormed der ikke opsættes støjskærm på denne langside. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning. |
Afgørelser | Afgørelse |
Supplerende | Ansøgning, bilag 1-8 Bilag 9 |
Publiceret | 2024-08-19 14:39:00 |
Publiceret indtil | 2024-09-16 |
Sgsnr. | 2024-0254259 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM |