Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om, at VVM-screening af spildevandspumpestation m. tryk-ledning, 2150 Nordhavn, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering

Officiel titel Afgørelse om, at VVM-screening af spildevandspumpestation m. tryk-ledning, 2150 Nordhavn, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering
Bydele Østerbro
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Afgørelse om, at VVM-screening af spildevandspumpestation m. tryk-ledning, 2150 Nordhavn, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering
Beskrivelse Teknik- og Miljøforvaltningen har den 11. juni 2024 modtaget en VVM-ansøgning fra HOFOR om VVM-screening af etablering af spildevands-pumpestation m. trykledning. Ansøgningen og ansøgningsskema med de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21. Projektet er beliggende på adressen Kattegatvej 8, 2150 København. Matrikel nr. 6220, Udenbys Klædebo Kvarter, København. Ledninger er placeret på følgende matr.nr.: 6378, 5939, 6220, 6380, 5964, 6383 og 6386 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Ydermere matr.nr.: 6 Frihavns-kvarteret, København.

Ansøgningen er indsendt iht. miljøvurderingslovens1, § 19 og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet omhandler et projekt på miljø-vurderingslovens bilag 2 pkt. 2d, dybdeboringer og 10m, arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevne-neshus.dk/ .

Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevare-klagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevnenes-hus.dk/. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.

Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklage-nævnet.

Information om klagegebyr kan findes på https://naevnenes-hus.dk/ under klagevejledning. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2024-09-03 15:01:00
Publiceret indtil 2024-10-03
Sgsnr. 2024-0240584
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM