Annonceringsportal
§19-tilladelse til tilsætning af MAPEI-produkter, RESCON T og MAPETARD R, i sekantpælebeton på Valby Skybrudstunnel.
Officiel titel | §19-tilladelse til tilsætning af MAPEI-produkter, RESCON T og MAPETARD R, i sekantpælebeton på Valby Skybrudstunnel. |
Bydele | Valby |
Emneord | Andet |
Introtekst | HOFOR har ansøgt om tilladelse til at anvende MAPEI-produkter, RESCON T og MAPETARD R i sekantpælebetonen, på skaktene på Valbys Skybrudstunnel. De to produkter tilføjes for sikre at den færdige blandet sekantpælebeton ikke hærder under transporten til byggepladsen. |
Beskrivelse | Da den ønskede anvendelse af produkterne kan indebære en risiko for forurening af jord og grundvand, kræver anvendelsen en vurdering efter § 19, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Område for Miljø og Byliv vurderer, at der kan meddeles tilladelse til brugen af de ansøgte produkter med de krav til opbevaring og rapportering der fremgår af vilkårene. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets digitale klageportal inden den 7. maj 2025. Klage skal indgives via klageportalen https://naevneneshus.dk/, hvor selve klageprocessen, betaling af gebyr m.v. også fremgår. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens § 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens § 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. |
Afgørelser | §19 - tilladelse |
Publiceret | 2025-04-09 21:27:00 |
Publiceret indtil | 2025-05-07 |
Sgsnr. | 2025-0102616 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Område for Miljø og Byliv, Jord og Grundvand |