Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om, at VVM-screening for udvidelse af fjernkølecentral med varmepumpe i Carlsberg Byen, København V, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering.

Officiel titel Afgørelse om, at VVM-screening for udvidelse af fjernkølecentral med varmepumpe i Carlsberg Byen, København V, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering.
Bydele Vesterbro - Kongens Enghave
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 25. april 2025 modtaget en VVM-ansøgning fra Rambøll på vegne af Frederiksberg Forsyning om VVM-screening af udvidelse af fjernkølecentral med varmepumpe beliggende på adressen Malttorvet, København V, matrikel nr. 2155h, 2155i, 2155k og 2155l Valby.
Beskrivelse
Det ansøgte er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3 a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand samt ændringspunkt 13 a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfattet af bilag 1). 

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer samlet set, at etableringen af varmepumpen på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke er VVM-pligtig.

Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøvurderingslovens § 39.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51.  

Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.
 

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.

Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.  

AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2025-07-04 13:22:00
Publiceret indtil 2025-08-01
Sgsnr. 2025-0204251
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, Enheden Virksomheder & VVM