Annonceringsportal
Tilladelse til indvinding og reinfiltration af grundvand til kulde- og varmelagring (ATES anlæg) ved Teglholmsgade 38, 2450 København SV
Officiel titel | Tilladelse til indvinding og reinfiltration af grundvand til kulde- og varmelagring (ATES anlæg) ved Teglholmsgade 38, 2450 København SV |
Bydele | Vesterbro - Kongens Enghave |
Emneord | Andet |
Introtekst | Energy Machines har d. 17/1 2025, på vegne af NREP, søgt om tilladelse til etablering af et grundvandsbaseret køle- og varmeindvindingsanlæg (ATES anlæg) ved Teglholmsgade 38, 2450 København SV, matr.nr. 176a Kongens Enghave, København. Der søges om tilladelse til etablering af 3 A-boringer samt oppumpning og reinfiltration af op til 350.000 m3 om året, med en flowrate på op til 90,5 m3/t fordelt på to boringspar bestående af fire driftsboringer B1-B4. Område for Miljø og Byliv meddeler hermed tilladelse til følgende ved Teglholmsgade 38, matr.nr. 176a, Kongens Enghave, København: - Udførelse af 3 A-boringer efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) og § 21 i vandforsyningsloven (LBK nr. 1149 af 28/10-2024). - Årlig indvinding af op til 350.000 m3 grundvand i henhold til § 20 i vandforsyningsloven (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) - Etablering af anlægget og reinfiltration af op til 350.000 m3 grundvand i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1093 af 11/10/2024) og bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg (BEK nr. 1716 af 15/12/2015) Tilladelsen er tidsbegrænset til 30 år. |
Beskrivelse | NREP ønsker at etablere et grundvandsbaseret køle- og varmeanlæg (ATES) til at dække den kommende erhvervsbygnings samlede behov for rumvarme samt komfort- og proceskøling. kommer til at dække den kommende erhvervsbygnings samlede behov for rumvarme samt komfort- og proceskøling. ATES-anlægget kommer til at indvinde og lagre afkølet og opvarmet grundvand til varme- og køleformål i bygninger og dermed spare op til 90% på elforbruget til køleformål og op til 60% af energiforbruget til varmeformål. Anlægget placeres på Teglholmsgade 38, 2450 København SV, matr.nr. 176a Kongens Enghave, København. |
Afgørelser | Afgørelse |
Publiceret | 2025-07-15 15:39:00 |
Publiceret indtil | 2025-08-12 |
Sgsnr. | 2025-0028299 |
Ansvarlig | Område for Miljø og Byliv - Jord og Grundvand |