Annonceringsportal
VVM-screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt for affaldshåndteringsanlæg beliggende Selinevej 12, 2300 Kbh. S
| Officiel titel | VVM-screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt for affaldshåndteringsanlæg, Kalvebod Miljøcenter, beliggende Selinevej 12, 2300 Kbh. S |
| Bydele | Amager Vest |
| Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
| Introtekst | Teknik- og Miljøforvaltningen har den 8. august 2024 modtaget en VVM-screeningsansøgning fra Kalvebod Miljøcenter (KMC) om etablering og drift af affaldssorteringsanlæg beliggende på Selinevej 12, 2300 København S, matr. 917 Sundby Overdrev, København. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering og tilladelse. |
| Beskrivelse | Kalvebod Miljøcenter (KMC) ønsker at forbedre tre eksisterende pladser i sydenden af Selinevej forud for indretning af arealet til plads for håndtering af jord og byggeaffald. I dag udgøres arealet af tre pladser, Plads 1, 2 og 3, der ses i ansøgningsmaterialet. Arealet anvendes i dag af Københavns Kommune til diverse oplag. Plads 1 er en grus plads, hvor der p.t. er oplag af rene materialer. Plads 2 anvendes til diverse oplag af materiale, busskure mv., mens Plads 3 er asfalteret inden for de seneste år og anvendes p.t. i meget begrænset omfang til oplag. Det fremgår af ansøgningen at de tre pladser ønskes omdannet til en sammenhængende asfaltbelagt plads, hvor overskudsjord fra kommunens byggeprojekter, vil blive oplagt, prøvetaget og eventuelt sorteret inden jorden bortskaffes igen, typisk til nyttiggørelsesprojekter. Der vil også blive modtaget byggeaffald fra Kommunens byggeprojekter. Detteaffald i form af brokker o. lign vil blive sorteret og/eller ned-knust og derefter bortskaffet til nyttiggørelse ligesom jorden. Når driften igangsættes, er det planlagt at karteringsanlægget skal modtage 235.000 tons affald om året, hvoraf 2/3 består af udokumenteret jord. Det forventes at 1/3 af det modtagne materiale vil bestå af brokker og byggeaffald, som dels ankommer med jorden og sorteres fra og dels modtages separat. Såvel jord som brokker og byggeaffald stammer fra Københavns Kommunes egne bygge- og anlægsprojekter. Brokker og byggeaffald nedknuses på pladsen hvorefter det videresendes til nyttiggørelse. Nedknuseren planlægges at være mobil og denne aktivitet kan foregå på hele pladsen. På pladsen vil den udokumenterede jord oplagres i miler dimensioneret efter retningslinjerne i Jordflytningsbekendtgørelsen. Når jorden er karteret, vil den videredisponerestil godkendt modtager. Pladsen drives med 2 gravemaskiner eller gummigeder. Der vil være opstillet et anlæg til sortering og knusning af byggeaffald. Pladsen etableres med fald mod perkolatbassin, hvor overfladevand opsamles inden videredisponering til spildevandssystemet. Det fremgår af afsøgningen at arealet efter etablering vil blive fuldt befæstet med et samlet areal på 31.500 m2, hvoraf kun ca. 2.500 m2 i den nuværende situation er befæstet. Det er planlagt, at pladsen forventes at være åben mandag-fredag fra kl. 06.30- 18.00 og lørdag fra kl. 06.30-14.00. Der vil på pladsen altid være en ansat til stede til at vurdere, om jorden og byggeaffald kan modtages. Driftstider vil nærmere fastsættes i miljøgodkendelsen. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen. |
| Afgørelser | Afgørelse |
| Supplerende | Ansøgning Natura 2000 Væsentlighedsvurdering |
| Publiceret | 2025-11-28 14:21:00 |
| Publiceret indtil | 2025-12-26 |
| Sgsnr. | 2024-0297238 |
| Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, Enheden Virksomheder og VVM. |

