Annonceringsportal
Tilladelse til krydsning af vandløb ved etablering af ny broforbindelse over Fæstningskanalen på matrikel nr. 5c, Husum, København
| Officiel titel | Tilladelse til krydsning af vandløb ved etablering af ny broforbindelse over Fæstningskanalen på matrikel nr. 5c, Husum, København |
| Bydele | Brønshøj-Husum |
| Emneord | Andet |
| Introtekst | I henhold til Vandløbslovens § 47 samt § 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., meddeles hermed tilladelse til krydsning af vandløb ved etablering af ny broforbindelse over Fæstningskanalen. |
| Beskrivelse | Artelia A/S
har på vegne af Vejdirektoratet ansøgt Vandløbsmyndigheden i Københavns Kommune om tilladelse til krydsning af vandløb, ved etablering af en ny broforbindelse
over Fæstningskanalen. Broen skal forbinde de eksisterende veje Ruten og
Langhusvej i Tingbjerg med Bystævnet i Husum. Broforbindelsen er vedtaget ved
anlægslov Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune (L 175). Krydsningen af Fæstningskanalen finder sted på matrikel nr. 5c, Husum, som er ejet af Naturstyrelsen. I henhold til Vandløbslovens § 47 samt § 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., meddeles hermed tilladelse til krydsning af vandløb ved etablering af ny broforbindelse over Fæstningskanalen. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og Naturs vurdering, at broforbindelsen over fæstningskanalen ikke vil have en negativ påvirkning på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold. Det fremgår af Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune § 8, at Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lov om vandløb samt regler udstedt i medfør af denne lov, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen ved en domstol skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten jf. anlægslovens § 14, stk. 1. |
| Afgørelser | Tilladelse til krydsning af vandløb ved etablering af ny broforbindelse over Fæstningskanalen på matrikel nr. 5c, Husum, København |
| Publiceret | 2025-12-19 12:03:00 |
| Publiceret indtil | 2026-01-17 |
| Sgsnr. | 2025-0357938 |
| Ansvarlig | Teknik- og miljøforvaltningen, Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Område for Miljø og Byliv, Vand og Natur |

