Annonceringsportal
Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand på Sluseholmen 11B, 2450 København SV
| Officiel titel | Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand på Sluseholmen 11B, 2450 København SV |
| Bydele | Vesterbro - Kongens Enghave |
| Emneord | Tilladelse til grundvandssænkning |
| Introtekst | Område for Miljø og Byliv meddeler hermed tilladelse til 2 A-boringer og midlertidig bortledning af grundvand (op til 325.000m3) fra Sluseholmen 11B, 2450 København SV, matr.nr. 377e Kongens Enghave, København. Lovgrundlag: §§ 21 og 26, stk. 1 i vandforsyningsloven (LBK nr. 1149 af 28/10/2024). |
| Beskrivelse | På adressen Sluseholmen 11B, 2450 København SV, matr.nr. 377e Kongens Enghave, København, skal Københavns Kommune etablere et bosted på 5 etager med kælder. Bygningens kælder skal etableres med bund i kote -2,5 m DVR90, hvilket er under niveauet for grundvandspotentialet, og derfor medfører risiko for grundbrud. Dette nødvendiggør, at der bortledes grundvand fra kalkmagasinet i perioden hvor kælderen anlægges. Under anlægsperioden skal grundvandspotentialet i kalken sænkes til kote -3.56 m DVR90 for at undgå grundbrud. Byggegrubens placering er angivet på Bilag 1. Norconsult A/S har på vegne af Københavns Kommunes bygherreenhed Byggeri København (ByK) og TRUST d. 13/2-2025 ansøgt om bortledning og reinfiltration af grundvand ifm. projektet. Grundvandssænkningen er planlagt med forventet opstart i 2. kvartal 2026 og med forventet afslutning d. 30/4-2027. |
| Afgørelser | Midlertidig bortledning af grundvand på Sluseholmen 11b |
| Publiceret | 2026-05-18 12:38:00 |
| Publiceret indtil | 2026-05-28 |
| Sgsnr. | 2025-0074995 |
| Ansvarlig | Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen / Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed / Område for Miljø og Byliv ? Jord og Grundvand |

