Header menu

Annonceringsportal

Forside

Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand fra Amager Strandvej 120, 2300 København S

Officiel titel Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand fra Amager Strandvej 120, 2300 København S
Bydele Amager Øst
Emneord Tilladelse til grundvandssænkning
Introtekst Område for Miljø og Byliv meddeler hermed tilladelse til moniteringsboringer, pejleboringer og midlertidig bortledning af grundvand på Amager Strandvej 120, 2300 København S, ifm. projektet GO Hotel Krimsvej. DMR A/S har på vegne af Arpe Kjeldsholm d. 5/12-2025 ansøgt om tilladelse til 10 A-boringer og midlertidig grundvandssænkning på Amager Strandvej 120, matr.nr. 847d og 3618, Sundbyøster, København. I forbindelse med etagebyggeriet GO Hotel Krimsvej, med tilhørende kælder, skal der udføres midlertidig håndtering af grundvand, herunder bortledning og infiltration af grundvand, i byggegruben på Amager Strandvej 120. Grundvandssænkningen udføres med sugespidser og har til formål at tørholde byggegruben. Boringerne forventes udført i maj-juli 2026 og sløjfet primo 2028. Grundvandshåndteringen forventes at være aktiv indtil maj 2027. Tilladelsen omfatter følgende: Etablering af 4 pejleboringer Etablering af 6 moniteringsboringer Bortledning af op til 190.000 m3 grundvand
Beskrivelse I forbindelse med etableringen af etagebyggeriet GO Hotel Krimsvej, skal der graves ud til kælder. Der skal i byggegruben udgraves til kote -2 til -3 m DVR90, hvilket medfører, at der skal håndteres grundvand under arbejderne, da grundvandsspejlet forventes at stå i ca. kote -0,5 m DVR90.Grundvandsspejlet skal derfor sænkes til kote -4,5 m DVR90. DMR A/S har derfor på vegne af Arpe Kjeldsholm d. 5/12-2025 ansøgt om tilladelse til 4 pejleboringer og 6 moniteringsboringer samt midlertidig bortledning af 190.000 m3 grundvand på Amager Strandvej 120, 2300 København S, matr.nr. 847d og 3618, Sundbyøster, København. Der er ansøgt om et maksimalt samlet flow på 25 m3/t. DMR A/S har også ansøgt om tilladelse til reinfiltration af det bortledte grundvand til det primære magasin, hvilket Område for Miljø og Byliv har meddelt separat tilladelse til (dok.nr. 2025-0409777-5).

Grundvandssænkningsanlægget forventes at være i drift fra maj 2026 til juni 2027.

Grundvandet forventes håndteret ved oppumpning fra det primære magasin med sugespidser fra en delvist spunset byggegrube. Pumpningen suppleres med simpel lænsning, hvis dette skulle vise sig nødvendigt. Der etableres en delvis vandafskærende spuns omkring hele den vestlige side af byggegruben, til minimering af grundvands indstrømning samt evt. påvirkning af omgivelserne. Den østlige side af udgravningen etableres som en fri udgravning. I takt med projektets fremdrift forventes det at være muligt at neddrosle oppumpningen.
Til pejling af afsænkningsdybden udføres 4 pejleboringer (PE01-PE04) inden for byggegruben. Til overvågning af sænkningen i området uden for byggegruben, etableres 6 stk. moniteringsboringer (MON01 MON06). Placeringen af alle boringer, som anvendes i projektet, fremgår af Bilag 1.
For at mindske sænkningsudbredelsen i området vil alt bortledt grundvand fra byggegruben reinfiltreres. Reinfiltrationen sker til det nedre sandlag, hvorfra grundvandet bortledes.
Inden reinfiltration gennemgår det oppumpede vand vandbehandling ved sedimentation, tryksandfilter og trykkulfilter. Til reinfiltrationen anvendes 10 reinfiltrationsboringer (RE01-RE10). Derudover er der ansøgt om tilladelse til etablering af yderligere 6 stk. beredskabsreinfiltrationsboringer der kan etableres i en evt. beredskabssituation, hvor yderligere reinfiltrationskapacitet viser sig at være nødvendig.
AfgørelserTilladelse
Publiceret 2026-05-27 15:29:00
Publiceret indtil 2026-06-24
Sgsnr. 2025-0409770
Ansvarlig OMB - Jord og grundvand