Annonceringsportal
Tilladelse til udførelse af 8 A-boringer til forundersøgelser og pumpetest forud for fremtidig etablering af M5 metrolinje
Officiel titel | Tilladelse til udførelse af 8 A-boringer til forundersøgelser og pumpetest |
Bydele | Indre By Østerbro Amager Øst Amager Vest |
Emneord | Boringstilladelse |
Introtekst | Område for Miljø og Byliv meddeler hermed tilladelse til udførelse af 8 A-boringer samt indvinding af grundvand efter §§ 20 og 21 i vandforsyningsloven (LBK nr. 602 af 10/05-2022). Metroselskabet I/S har d. 20/07-2023 ansøgt om udførelse af 8 A-boringer på diverse lokationer i København /1/. Formålet er at undersøge jordbunds- og grundvandsforhold, bl.a. ved udførelse af pumpetest, forud for fremtidig etablering af en ny M5 metrolinje. Boringerne ønskes udført i perioden september-november 2023. Boringerne forventes anvendt i op til tre år efter udførelse og sløjfes efter ophørt brug. |
Beskrivelse | I forbindelse med fremtidig etablering af en ny M5 metrolinje skal Metroselskabet udføre en første runde af jordbundsundersøgelser. Formålet er at klarlægge jordbunds- og grundvandsforholdene, hvor de kommende stationer og skakte forventes placeret. Den grundlæggende geologiske, geotekniske, hydrogeologiske og miljøtekniske information fra forundersøgelserne skal bruges af Metroselskabet til udarbejdelse af konceptuelt design og miljøkonsekvensrapport. Forundersøgelserne laves ved at etablere og bibeholde en række boringer i op til tre år. Der er i forvejen givet tilladelse til at etablere 19 af boringerne (dok.nr. 2023-0322757-5 og dok.nr. 2023-0361151-1). Denne tilladelse gælder udførelsen af 8 A-boringer (tabel 1) samt 4-timers pumpetest. Boringerne udføres med 8? borerør med undtagelse af Ø0401, der udføres med 10? borerør. Boringerne filtersættes i det primære magasin fra 1 m under toppen af kalken til bunden af boringen. Boringerne udføres i perioden september-november 2023 og bibeholdes til måling af vandstand og prøvetagning i op til tre år. Der udføres en 4-timers pumpetest af hver boring med en forventet gennemsnitlig pumpeydelse på ca. 15 m3/time pr. boring. Boringerne sløjfes efter ophørt brug. Boringerne etableres og sløjfes af Geo. Område for Miljø og Bylivs vurdering er, at de ansøgte boringer kan udføres som beskrevet uden særlige vilkår. Der er ingen Natura 2000-områder indenfor relevant afstand, som kan påvirkes af projektet. De arealer, der påvirkes, udgør ikke egnede levesteder for bilag IV-arter, og der er heller ikke kendskab til forekomster af sådanne. WSP har på vegne af Metroselskabet udført naturundersøgelser af området for etablering af boring Ø1101-04 ved Prags Boulevard, som tidligere har været levested for den fredede grønbrogede tudse. WSP vurderer på den baggrund, at der i september 2023 ikke er hverken individer eller potentielt egnede yngle- og/eller rasteområder for grønbroget tudse ved Prags Boulevard. Område for Miljø og Byliv accepterer denne vurdering. Der fældes ingen træer i forbindelse med projektet. Dispensation for arbejde inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer foreligger for boring Ø1901. Denne tilladelse gives med forbeholdet, at boringen først må etableres, når klagefristen for dispensationsafgørelsen er udløbet den 5. oktober 2023. Område for Miljø og Byliv vurderer, at med de angivne vilkår i tilladelsen kan boringerne udføres uden uacceptable risici for miljøet og de omkringliggende arealer. Hvis der er spørgsmål til sagen, er I velkomne til at kontakte Jord og Grundvand på grundvand@kk.dk eller ringe til vores kontaktcenter på tlf. 33 66 56 00. |
Afgørelser | Afgørelse |
Publiceret | 2023-09-26 16:20:00 |
Publiceret indtil | 2023-10-24 |
Sgsnr. | 2023-0371362 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Miljø og Byliv, Jord og Grundvand |