Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse

Officiel titel Afgørelse: Bortledning af 86.400 m3 sekundært grundvand ifm. opførelse af etageejendom på Sydhavnsgade 26, 2450 København SV er ikke VVM-pligtig
Bydele Vesterbro - Kongens Enghave
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 1/11-2024 modtaget en VVM-an-søgning i henhold til miljøvurderingslovens § 19 (LBK nr. 4 af 03/01/2023) fra AFRY på vegne af AG Gruppen. Ansøgningen omhandler bortledning af 86.400 m3 sekundært grundvand fra en byggegrube på Sydhavnsgade 26, matr.nr. 217b Kongens Enghave, København ifm. opførelsen af Sydhavnens Plejecenter, Køhlers Have. Det ansøgte er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 10 m) arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21. Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøvurderingslovens § 39.
Beskrivelse
I forbindelse med opførelse af Sydhavnens Plejecenter, Køhlers Have, som skal bestå af en etageejendom med syv etager og fuld kælder, er der behov for tørholdelse af byggegruben i anlægsfasen. Tørholdelsen foregår ved opsamling og oppumpning af indsivende grundvand ved brug af drænrender og pumpesump. Der er derved også iblandet dét regnvand, som lander i byggegruben. Der sættes midlertidig spuns mod Sydhavnsgade til ca. 5 meters dybde. Den maksimale gravedybde i bygge-gruben er til kote -3,3 m DVR90, ca. 5 meter under terræn. Byggeriet har et fodaftryk på ca. 1.300 m2.

Der forventes at blive bortledt 86.400 m3 sekundært grundvand og regnvand i anlægsperioden med et maksimalt afledningsflow på 30 m3/t. Bortledningen foregår i perioden november 2023 til april 2024. Vandet afledes til spildevandskloak.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2024-11-08 14:28:00
Publiceret indtil 2024-12-06
Sgsnr. 2024-0383555
Ansvarlig Jord og Grundvand, Københavns Kommune