Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om, at VVM-screening af dybdeboringer og varme- og køleanlæg på Teglholmsgade 38, 2450 København SV, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering

Officiel titel Afgørelse om, at VVM-screening af dybdeboringer og varme- og køleanlæg på Teglholmsgade 38, 2450 København SV, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering
Bydele Vesterbro - Kongens Enghave
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21.
Beskrivelse Teknik- og Miljøforvaltningen har den 30. oktober 2024 modtaget en VVM-ansøgning fra NSF IV Woods Office Teglholmsgade I ApS, c/o Nordstern om VVM-screening af varme- og køleanlæg (ATES-anlæg).
Ansøgningen og ansøgningsskema med de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens § 21.
Projektet er beliggende på adressen Teglholmsgade 38, 2450 Købehanvn SV, matr. nr. 176a, Kongens Enghave.

Ansøgningen er indsendt iht. Miljøvurderingslovens § 191 og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet omhandler et projekt på miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 2d) dybdeboringer og 3a) industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51.

Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevne-neshus.dk/ . Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevare-klagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevnenes-hus.dk/.

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklage-nævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevnenes-hus.dk/ under klagevejledning.
Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2024-11-27 10:17:00
Publiceret indtil 2024-12-25
Sgsnr. 2024-0389216
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM