Annonceringsportal
Afgørelse: Etablering af to dybdeboringer og en moniteringsboring samt prøvepumpning på Oceanvej 10-12 og Nordsøvej 2-4, 2150 Nordhavn, er ikke VVM-pligtig
Officiel titel | Afgørelse: Etablering af to dybdeboringer og en moniteringsboring samt prøvepumpning på Oceanvej 10-12 og Nordsøvej 2-4, 2150 Nordhavn, er ikke VVM-pligtig |
Bydele | Østerbro |
Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
Introtekst | Teknik- og Miljøforvaltningen har den 1. marts og den 30. maj 2025 modtaget VVM-ansøgninger i henhold til miljøvurderingslovens § 19 (LBK nr. 4 af 03/01/2023) fra Energy Machines ApS på vegne af Udviklingsselskabet By og Havn I/S. Ansøgninger omhandler etablering af to 120 meter dybe undersøgelsesboringer og en 45 meter dybe moniteringsboring på adresserne Oceanvej 10-12 og Nordsøvej 2-4, 2150 Nordhavn, matr.nr. 6391 og 6376 Udenbys Klædebo Kvarter, København. Boringerne skal bruges til undersøgelse af, om der kan etableres et grundvandsbaseret køle- og varmeindvindingsanlæg (ATES-anlæg). Det ansøgte er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 2 d) dybdeboringer, i) geotermiske boringer og punkt 10 m) arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21. Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøvurderingslovens § 39. |
Beskrivelse | Udviklingsselskabet By og Havn I/S ønsker at etablere et kombineret grundvandskøle- og ATES-anlæg til køling og opvarmning af UNICEF´s nye byggeri. Projekt består af etablering af 2 undersøgelsesboringer (B1 og B8) til undersøgelse af muligheden for etablering af ATES-anlægget ved bestemmelse af grundvandsmagasinets transmissivitet og kemi, samt boringernes vandydelse og specifikke kapacitet. Boringer udføres med omvendt skyllerotation i dimension Ø444 mm til ca. 45 m u.t., hvorefter der nedsættes et PVC foringsrør og udføres bag-støbning. Borearbejde fortsættes i kalken i dimension Ø250 mm til maks. 120 m u.t. Denne del af boringen efterlades om muligt uforet. Boringer udsyres til opnåelse af maksimal ydeevne. Boringerne prøvepumpes indtil der opnås en stabil afsænkning, og der foretages test af prøvepumpningsvandet for partikler. Efter stop af pumpningen foretages bestemmelse af transmissivitet og boringens specifikke kapacitet. Der udtages vandprøve til kemiske analyse af grund-vandet. Prøvepumpning forventes at vare maks. 6 uger i alt - dvs. for begge boringer. Der skal bortledes ca. 15.000 m3 per boring i forbindelse med prøvepumpning og ren-pumpning af boringerne. Hvis undersøgelserne viser at der er de rette betingelser for etablering af ATES-anlægget, vil boringerne B1 og B8 indgå som driftsboringer i anlægget. I forbindelse med undersøgelsesboringer, etableres der en moniteringsboring. Der skal moniteres for at sikre at beskyttet natur (sø) på nabomatriklen (6378) ikke påvirkes væsentligt når der indvindes (prøvepump-ing) grundvand fra prøveboringer. Moniteringsboringen indrettes med to pejlerør, et ud for det terrænnære magasin og et i det magasin der pumpes fra i prøveboringer til ATES-anlæg (kalkmagasin). Boring udføres med omvendt skyllerotation i dimension ca. Ø300 mm til ca. 45 m u.t. Forventet filterinterval er ca. 3-8 m u.t. og 40-45 m u.t. |
Afgørelser | Afgørelse |
Supplerende | Ansøgning B1 og B8 Ansøgning M1 |
Publiceret | 2025-07-18 14:42:00 |
Publiceret indtil | 2025-08-15 |
Sgsnr. | 2025-0077363 |
Ansvarlig | Jord og Grundvand, Område for Miljø og Byliv |