Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse: Grundvandssænkning på Marmorvej 1, 2100 København Ø er ikke VVM pligtig

Officiel titel Afgørelse: Grundvandssænkning på Marmorvej 1, 2100 København Ø er ikke VVM pligtig
Bydele Østerbro
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 4/7-2025 modtaget en VVM-ansøgning i henhold til miljøvurderingslovens § 19 (LBK nr. 4 af 03/01/2023) fra Rambøll A/S på vegne af AP Pension. Ansøgningen omhandler en midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med udgravning til kanal D på Marmorvej 1, 2100 København Ø, matrikel nr. 1a Frihavnskvarteret, København. Det ansøgte er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 10 m) arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21.
Beskrivelse Projektet omfatter en midlertidig grundvandssænkning, i forbindelse med udgravning af kanal D på Marmorvej 1 i København Ø. Kanalen er ca. 120 m lang og 15 m bred. Grundvandssænkningen vil blive foretaget ved lænsning med en maksimal pumpeydelse på 10 m3/time og der forventes at blive bortledt en maksimal vandmængde på 7.000 m3. Grundvandet sænkes minimalt i et begrænset omfang omkring udgravningen.  

Tørholdelsen af udgravningen er delt i to faser: Fase 1 har fundet sted og udgjorde ca. 2,5 måned tørholdelse i den nordlige halvdel af udgravningen ned til kote -4,5. Denne fase omfattede ikke håndtering af grundvand men håndtering af nedbør i udgravningen.  I anden fase vil hele kanalen blive tørholdt ned til ca. kote -3 i omkring 1 måned, hvor der forventes tilstrømning af grundvand.
 

Der etableres spuns rundt om den kommende kanal, med varierende spidskote mellem kote -10 og -7 m DVR90. Efter etablering af kanalen vil spunsen fungere som væggen i den kommende kanal. Spunsen er etableret med dobbeltdybde i forhold til udgravningen og er langs det meste af strækningen en afskærende spuns for det øvre sekundære magasin. Derfor er det hovedsageligt kun i starten, at der vil blive oppumpet vand fra det øvre sekundære magasin, hvorefter det forventes at det oppumpede vand hovedsageligt vil komme fra det underliggende primære grundvandsmagasin i kalken.  

Det oppumpede vand vil enten blive udledt til Nordhavn bassin eller ledt til kloak, efter at der er foretaget vandrensning.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2025-09-11 14:55:00
Publiceret indtil 2025-10-09
Sgsnr. 2025-0229700
Ansvarlig Jord og Grundvand, Område for Miljø og Byliv