Annonceringsportal
Tilladelse til udledning af overfladevand til grøftesystem på Kalvebod Fælled
Officiel titel | Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §28.1 til udledning af overfladevand til grøftesystem på Kalvebod Fælled |
Bydele | Amager Vest |
Emneord | Udledningstilladelse |
Introtekst | I henhold til lov om miljøbeskyttelse § 28 stk. 1 jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 meddeles hermed tilladelse til udledning af rent og iltet overfladevand til grøftesystem på Kalvebod Fælled. Tilladelsen omfatter udledning af frakoblet overfladevand fra arealer med trafikbelastning, der ledes igennem et dobbelt porøst filteranlæg for rensning før udledning. Udledningen sker via udløb ved Asger Jorns Plads i den sydlige del af Ørestad, og den foretages uændret via et eksisterende udløbspunkt i grøftesystem på Kalvebod Fælled. Udløbspunktet benævnt VA-U05 er beliggende i Københavns Kommune. |
Beskrivelse | Det er Teknik- og Miljøforvaltningens konklusion, at
vandtilførsel med god vandkvalitet medvirker i positiv retning i forhold til at
mindske det underskud på vandbalancen, der optræder på Kalvebod Fælled, særligt
i forårs- og sommerperioden. Den hydrauliske kapacitet på Kalvebod Fælled er bibeholdt uændret. Udledningen medfører ikke risiko for kritisk oversvømmelse. Vandtilførslen vil være positiv og i overensstemmelse med plejeplanens ønsker for udviklingen i Natura 2000-området på Kalvebod Fælled. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens samlede vurdering, at udledningen er forenelig med vandkvalitet og hydrauliske forhold på Kalvebod Fælled. |
Afgørelser | Tilladelse inkl. tre bilag |
Publiceret | 2025-09-13 11:44:00 |
Publiceret indtil | 2025-10-19 |
Sgsnr. | 2025-0272890 |
Ansvarlig | Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og Natur vand@kk.dk |