Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om at pumpeforsøg på Ørestads Boulevard 224, 2300 København S, ikke er VVM-pligtig

Officiel titel Afgørelse om at pumpeforsøg på Ørestads Boulevard 224, 2300 København S, ikke er VVM-pligtig
Bydele Amager Vest
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 2/9-2025 modtaget en VVM-ansøgning i henhold til miljøvurderingslovens § 19 (LBK nr. 4 af 03/01/2023) fra DMR på vegne af Byggeri København. Ansøgningen omhandler et pumpeforsøg på adressen Ørestads Boulevard 224, matrikel nr. 972b Sundby Overdrev, København. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21.
Beskrivelse Projektet omfatter en kortvarig prøvepumpning med 20 sugespidser, i forbindelse med forundersøgelse af vandmængder og grundvandskemi til fremtidig grundvandssænkning. Sugespidserne etableres til 6 m u.t. Der etableres derudover 4 pejlespidser til 6 m u.t. til monitering af ændringer i grundvandsspejlet under pumpeforsøget. Prøvepumpningen forventes at forløbe i begyndelsen af 2026 og være af ca. 1 uges varighed. På baggrund af den tidligere fundne geologi i området forventes prøvepumpningen at have en indflydelsesradius på ca. 25 m. Det oppumpede grundvand afledes til spildevandskloak, og der er meddelt en midlertidig tilslutningstilladelse til projektet d. 12. september 2025. Det kortvarige pumpeforsøg udføres til afklaring af, hvilken ydelse der kan forventes at skulle pumpes med, når der skal udføres grundvandssænkning på matriklen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2025-12-16 12:52:00
Publiceret indtil 2026-01-13
Sgsnr. 2025-0304350
Ansvarlig Jord og Grundvand, Område for Miljø og Byliv