Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om at etablering af ammoniakvarmepumpe beliggende på Ottiliavej 9 ikke er VVM-pligtig

Officiel titel Afgørelse om at etablering af ammoniakvarmepumpe beliggende på Ottiliavej 9 ikke er VVM-pligtig
Bydele Valby
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har den 29.maj 2026 modtaget en ansøgning fra H. Lundbeck om screening for miljøvurderingspligt af etableringen af ammoniak varmepumpe beliggende på Ottiliavej 9, Valby.
Beskrivelse H. Lundbecks Valby-site ønsker i forbindelse med udskiftning af eksisterende kølecentral i bygning F0, samt et stigende kølebehov at etablere en eldreven NH3 varmepumpe, for at udnytte overskudsvarmen fra kølevandssystemet. Derved kan en del af den varme, der i dag bortledes, i stedet udnyttes til intern rumopvarmning på Lundbecks Valby-site. Endvidere etableres mulighed for eksport af overskudsvarme til HOFOR via den eksisterende fjernvarmeforsyningsledning. Varmepumpen forventes at have en kølekapacitet på ca. 650 kW, en varmeeffekt på ca. 930 kW og en årlig varmeproduktion på ca. 4.100 MWh. Heraf forventes ca. 3.730 MWh/år anvendt internt på Valby-sitet, mens ca. 370 MWh/år forventes eksporteret til HOFOR. Sammenlignet med et referencescenarie, hvor kølecentralen genopbygges med traditionelle chillere og overskudsvarmen ikke udnyttes, vil projektet medføre en betydelig miljømæssig gevinst. Den ellers bortledte varme udnyttes nu som nyttig varmeproduktion, hvilket reducerer behovet for ekstern varmeforsyning. H. Lundbecks Valby-site ønsker i forbindelse med udskiftning af eksisterende kølecentral i bygning F0, samt et stigende kølebehov at etablere en eldreven NH3 varmepumpe, for at udnytte overskudsvarmen fra kølevandssystemet. Derved kan en del af den varme, der i dag bortledes, i stedet udnyttes til intern rumopvarmning på Lundbecks Valby-site. Endvidere etableres mulighed for eksport af overskudsvarme til HOFOR via den eksisterende fjernvarmeforsyningsledning. Varmepumpen forventes at have en kølekapacitet på ca. 650 kW, en varmeeffekt på ca. 930 kW og en årlig varmeproduktion på ca. 4.100 MWh. Heraf forventes ca. 3.730 MWh/år anvendt internt på Valby-sitet, mens ca. 370 MWh/år forventes eksporteret til HOFOR. Sammenlignet med et referencescenarie, hvor kølecentralen genopbygges med traditionelle chillere og overskudsvarmen ikke udnyttes, vil projektet medføre en betydelig miljømæssig gevinst. Den ellers bortledte varme udnyttes nu som nyttig varmeproduktion, hvilket reducerer behovet for ekstern varmeforsyning.


Vurdering og Begrundelse
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at den samlede påvirkning fra projektet og dets drift ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt. På denne baggrund vurderes det, at det ansøgte dermed, ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og tilladelse. I vurderingen er der lagt særlig vægt på følgende forhold:

  • Projektet er i overensstemmelse med Kommuneplan 2024 og gældende lokalplan nr. 21 Ottiliavej/Gerdasgade, hvoraf området er udlagt til industri.
  • Projektområdet er ikke beliggende i et område med drikkevandsinteresser.
  • Projektområdet er ikke beliggende inden for Natura-2000 habitatområde og vil ikke påvirke Natura 2000-områder.
  • Projektet påvirker ikke fredede eller beskyttede områder eller yngle- og rasteområder for bilag IV-arter
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer samlet set, at etablering og drift af projektet ikke har en art, dimension eller placering, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og er dermed ikke miljøvurderingspligtigt.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/ . Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.
Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.


AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Bilag, Projektforslag
Publiceret 2026-06-30 16:42:00
Publiceret indtil 2026-07-28
Sgsnr. 2026-0207199
Ansvarlig Laura Terp