Header menu

Annonceringsportal

Forside

VVM-screening af midlertidig grundvandssænkning på 2000 m3 på Refshalevej 173A, 1432 København K er ikke VVM-pligtig

Officiel titel VVM-screening af midlertidig grundvandssænkning på 2000 m3 på Refshalevej 173A, 1432 København K er ikke VVM-pligtig
Bydele Indre By
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har den 28. august 2026 modtaget en VVM-ansøgning i henhold til miljøvurderingslovens § 19 (LBK nr. 4 af 03/01/2023) fra NIRAS A/S på vegne af Refshaleøens Ejendomsselskab A/S. Ansøgningen omhandler udgravning og grundvandssænkning med henblik på at tilkoble en ny vandledning til det eksisterende ledningsnet, således at denne indgår som en del af den permanente vandforsyning i området. Grundvandssænkningen vil finde sted på Refshalevej 173A, 1432 København K, matr.nr. 416 Christianshavns Kvarter, København. Det ansøgte er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, punkt 10m ?arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand?. Afgørelse Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21. Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens annonceringsportal, www.kk.dk/annonceringsportalen med en klagefrist på 4 uger. Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. miljøvurderingslovens § 39.
Beskrivelse Der skal foretages en mindre grundvandssænkning på op til 2.000 m³ med en maksimal kapacitet på 10 m³/t i en periode på 7 dage. Formålet er at sænke grundvandsspejlet, så en ny vandforsyningsledning kan tilkobles det eksisterende forsyningsnet, og området dermed kan indgå som en del af den permanente vandforsyning. Grundvandssænkningen forventes udført med et lokalt, mindre sugespidsanlæg placeret omkring udgravningen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2026-08-31 14:13:00
Publiceret indtil 2026-09-28
Sgsnr. 2026-0290709
Ansvarlig Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen (KTF), Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed (BPM), Område for Miljø og Byliv (OMB), Jord og Grundvand