Annonceringsportal
Afgørelse om at midlertidig grundvandssænkning ifm. udskiftning af bundmembran beliggende på Roskildevej 213, 2500 Valby, ikke er VVM-pligtig
| Officiel titel | Afgørelse om at midlertidig grundvandssænkning ifm. udskiftning af bundmembran beliggende på Roskildevej 213, 2500 Valby, ikke er VVM-pligtig |
| Bydele | Valby |
| Emneord | VVM-afgørelse (miljøpåvirkning) |
| Introtekst | Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har den 9.juli 2026 modtaget en ansøgning fra HOFOR Vand København A/S om screening for miljøvurderingspligt af midlertidig grundvandssænkning beliggende på Roskildevej 213, 2500 Valby. Ansøgningen er indsendt i henhold til miljøvurderingslovens § 19. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer, at projektet omhandler et projekt på miljøvurderingslovens bilag 2 pkt. 10 m - arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag 1. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at det ansøgte projekt ikke forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21. |
| Beskrivelse | I forbindelse med udskiftning af en bundmembran på et eksisterende anlæg ved Energi og Vand er der behov for en midlertidig grundvandssænkning. Projektet er beliggende på Roskildevej 213, 2500 Valby med matrikelnummer 4f, Vigerslev. Bygherre er ejer af matriklen. Projektets grundareal er 120 m2. Der forventes en håndtering på 35.000 m3 grundvand og en pumpeydelse på 30 m3/t. Grundsænkningen vil maksimalt vare 1,5 måned. For at membranen kan udskiftes, er det nødvendigt at sænke grundvandsspejlet midlertidigt, da bunden skal anlægges tørt. Grundvandssænkningen udføres med sugespidsanlæg. Anlægget er placeret mellem en boldbane og cykelsti. Der etableres et midlertidigt sugespidsanlæg bestående af 6 sugespidser, som placeres langs siden ud mod cykelstien (se figur 2). Sugespidserne placeres i op til 5 meters dybde. Vandspejlet skal sænkes 1 m under bund af den eksisterende kunstige dam. Samlet sænkes vandspejlet 2 m. Det oppumpede grundvand ledes til spildevandskloak. Anlægsarbejdet forventes opstartet primo/medio oktober 2026. |
| Afgørelser | Afgørelse |
| Supplerende | Ansøgning Bilag 2_Målestok 1:50000 Bilag 3_Fredede områder Bilag 4_Drikkevandsinteresser Bilag 5a_Dybde sugespids og deres placering ift. E&V Bilag 5b_Oversigtskort over sugespidsanlæg Bilag 6_Målestok 1:5000 |
| Publiceret | 2026-09-21 10:34:00 |
| Publiceret indtil | 2026-10-19 |
| Sgsnr. | 2026-0244713 |
| Ansvarlig | Laura Terp |

