Header menu

Annonceringsportal

Forside

VVM-screening, afgørelse om, at reinfiltrering af oppumpet vand fra Energicentral, Nordhavnen, ikke er VVM-pligtig

Officiel titel VVM-screening, afgørelse om, at reinfiltrering af oppumpet vand fra Energicentral, Nordhavnen, ikke er VVM-pligtig
Bydele Østerbro
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, har den 21. februar 2023 modtaget en VVM-ansøgning fra COWI A/S, på vegne af By & Havn, om reinfiltrering af op til 330.000 m³ grundvand pr. år fra Energicentral i Nordhavnen. Projektets adresse er Oceankaj (matrikelnr. 6376, Udenbys Klædebo Kvarter), 2150 Nordhavnen. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6, at ændringerne ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er VVM-pligtigt. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6, at ændringerne ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er VVM-pligtigt.
Beskrivelse Teknik- og Miljøforvaltningen har den 21. februar 2023 modtaget en VVM-ansøgning fra COWI A/S, på vegne af By & Havn, om reinfiltrering af op til 330.000 m³ grundvand pr. år fra Energicentral i Nordhavnen. Adressen for reinfiltrationen er Oceankaj (matrikelnr. 6376, Udenbys Klædebo Kvarter), 2150 Nordhavnen. Energicentralen er ejet af HOFOR og indeholder grundvandsvarmepumpe til fjernvarme.

Projektet omfatter i alt op til seks boringer til reinfiltrering af oppumpet grundvand på Oceankaj, matrikelnummer 6376, Udenbys Klædebo Kvarter. Reinfiltrationen skal forstås i forbindelse med drift af den eksisterende Energicentral i Nordhavnen.   På nuværende tidspunkt drives Energicentralen ved hjælp af grundvand, der pumpes op fra den dybereliggende Bryozokalk, og udledes derefter direkte til havnen. Bygherre efterspørger, som nævnt, at reinfiltrere det oppumpede vand til samme magasin, hvorfra det pumpes op.
 

Der er tidligere givet tilladelse til oppumpning af 330.000 m³ grundvand pr. år fra den dybereliggende Bryozokalk til Energicentralen, og denne ansøgning omhandler udelukkende reinfiltration af op til 330.000 m³ vand tilbage til det magasin, hvorfra det pumpes op, dvs. Bryozokalken. 

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6, at ændringerne ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke er VVM-pligtigt. Bygherre gøres opmærksom på, at dette udelukkende er afgørelsen af screening og at eventuelle tilladelser skal søges separat.

Anmeldelsen sker iht. Miljøvurderingslov LBK nr. 4 af 03/01/2023, § 19.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.   Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen.

Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.   Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2023-07-04 14:58:00
Publiceret indtil 2025-06-19
Sgsnr. 2023-0075243
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM