Header menu

Annonceringsportal

Forside

VVM, screening, afgørelse af UNICEF-lagerbygning, Oceanvej, Nordhavn

Officiel titel VVM, screening, afgørelse af UNICEF-lagerbygning, Oceanvej, Nordhavn
Bydele Østerbro
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har d. 26. juni modtaget en VVM-ansøgning fra By & Havn om en ny UNICEF-lagerbygning Nordhavn. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet ikke skal gennemgå en miljøvurdering.
Beskrivelse
Teknik- og Miljøforvaltningen har d. 26. juni modtaget en VVM-ansøgning fra Emcon på vegne af By & Havn om en ny UNICEF-lagerbygning Nordhavn.

Placeringen af det nye lager, Campus 4, er på Oceanvej ca. 300 m nord for Campus 2 (Campus 2 er beliggende på Oceanvej 10-12 ud for krydstogtterminal 3), hvor By & Havn er grundejer. Størstedelen af lageret er beliggende på matr.nr. 6391 og en mindre del på matrikelnr. 6376, begge beliggende på Udenbys Klædebo Kvarter. Anmeldelsen sker iht. miljøvurderingslov LBK nr. 4 af 03/01/2023, § 19. Anlægget omfattet af pkt. 10b infrastrukturprojekter: anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6, at projektet ikke må forventes at påvirke miljøet væsentligt, og dermed ikke skal gennemgå en miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter miljøvurderingslovens § 21. Denne afgørelse er udelukkende ifb. miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, og andre tilladelser skal søges separat. 

Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens afgørelsesportal, www.kk.dk/annonceringsportalen med en klagefrist på 4 uger.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitales elvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.

Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2023-11-03 10:25:00
Publiceret indtil 2024-11-03
Sgsnr. 2023-0285248
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM