Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om ikke VVM-pligt vedr. losning af biomasse på Nordkajen på Amagerværket

Officiel titel Afgørelse om ikke VVM-pligt vedr. losning af biomasse på Nordkajen på Amagerværket
Bydele Amager Øst
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 2. januar 2024 modtaget en ansøgning om VVM-screening af losning af biomasse på nordkajen ved Amagerværket.
Beskrivelse Teknik- og Miljøforvaltningen har den 2. januar 2024 modtaget en ansøgning om VVM-screening af losning af biomasse på nordkajen ved Amagerværket.  Projektet er beliggende på adressen Vindmøllevej 48, 2300 København S. Matrikelnummer 544, 551, 552, 553, 566 og 618 Amagerbros Kvarter, København. Projektet indebærer op til to modtagelsesskibe, losning af biomasse samt intern transport. Konkret er aktiviteterne aflosning af 1-2 skibe med biomasse ved Amagerværket på Nordkajen.

Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal
indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse
i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige
brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet
supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.

Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige
grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.
Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Publiceret 2024-03-12 14:15:00
Publiceret indtil 2025-03-12
Sgsnr. 2024-0055694
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, BPM, OMB, enheden Virksomheder og VVM