Header menu

Annonceringsportal

Forside

Afgørelse om at midlertidig grundvandssænkning beliggende Sluseholmen 5, København SV ikke er VVM-pligtig

Officiel titel Afgørelse om at midlertidig grundvandssænkning beliggende Sluseholmen 5, København SV ikke er VVM-pligtig
Bydele Vesterbro - Kongens Enghave
Emneord VVM-afgørelse (miljøpåvirkning)
Introtekst Teknik- og Miljøforvaltningen har den 14. april 2025 modtaget en VVM ansøgning fra Norconsult Danmark A/S på vegne af Byggeri København om VVM-screening af midlertidig grundvandssænkning beliggende Sluseholmen 5, København SV, matrikel nr. 377d Kongens Enghave. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet forventes ikke at påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering og tilladelse.
Beskrivelse
Projektet er en midlertidig grundvandssænkning med reinfiltration. Baggrunden for projektet er opførsel af ny bygning i 5 etager med kælder. Der etableres en spunsvæg omkring byggegruben ned til toppen 
af kalken. Grundvandssænkningen planlægges udført med oppumpning via pumpeboringer inden for byggegruben. En spunsvæg etableres omkring byggegruben fra terræn til toppen af kalken. Af det oppumpede grundvand reinfiltreres ca. 100% i reinfiltrationsboringer placeret omkring byggegruben. Dette er med henblik på at opnå den ønskede sænkning under byggegruben og minimere sænkningsudbredelsen i omgivelserne. Reinfiltrationen foregår i et lukket system med lokalt vandbehandlingsanlæg med kul- og sandfilter. 

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51. Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/ . Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.

Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen. 
AfgørelserAfgørelse
SupplerendeAnsøgning
Bilag til ansøgning - projektbeskrivelse af grundvandssænkning
Publiceret 2025-07-10 11:23:00
Publiceret indtil 2025-08-07
Sgsnr. 2025-0193750
Ansvarlig Teknik- og Miljøforvaltningen, enheden Virksomheder og VVM